Klinisk Kemi Instrumenter
ILS tilbyder en bred produktportefølje indenfor klinisk kemi.
Som den danske distributør af produkter fra bl.a. Thermo Scientific, Randox, DIESTRO og NanoEnTek, kan ILS tilbyde et bredt udvalg af instrumenter til det kliniske kemi laboratorium.

INDIKO / INDIKO Plus
INDIKO og INDIKO Plus er åbne, automatiserede klinisk kemi-instrumenter med en bred vifte af applikationer og god analytisk ydeevne til kolorimetriske, enzymatiske og elektrokemiske målinger. Begge er bench-top instrumenter og leveres med det nødvendige tilbehør (PC, mus, tastatur og touchskærm), altså en plug and analyze-løsning.
Instrumenterne har en integreret platform for to målemetoder, fotometri og elektrokemi, som kan køres parallelt og som random access analyzer. Det elektrokemiske modul (ISE) laver direkte målinger af Na, K og Cl. Derudover er det muligt at analysere flere typer analyser på én prøve. Det sikrer et naturligt flow, også til specielle analyser som specifikke proteiner, toksikologi (DOA) og TDM. Ud over disse findes der en særlig palette af analyser inden for VET-tests.
INDIKO har en analysekapacitet på op til 350 test i timen afhængigt af model, og leveret med elektrodemodul (ISE) op til 135 ISE-test i timen.
Fordi hver analyse kun bruger ultralave mængder reagens, er løsningen både økonomisk fordelagtig og skånsom mod miljøet i form af mindre spild og affald.
INDIKO og INDIKO Plus er åbne instrumenter. Ønskes analyser uden for det faste reagenssortiment, kan de implementeres ud fra en IFU eller et applikationsforslag fra leverandøren. Se reagenser til klinisk kemi.
Brochurer og oversigter
RANDOX
RX serien indeholder instrumenter til verdens største klinisk kemi testpalette. RX serien består af semiautomatiserede instrumenter med lille testkapacitet til store fuldautomatiserede instrumenter. I serien findes RX Misano med verdens ledende semiautomatiske testmenu, RX Monaco og RX Daytona+ som fuldautomatiserede benchtop-modeller, samt RX Imola og RX Modena med en testkapacitet på op til 1200 test i timen.
Evidence-serien indeholder instrumenter baseret på immunoassay og molekylærdiagnostik, som tilsammen skaber Biochip Array Technology. I serien findes bl.a. Evidence MultiSTAT og Evidence Investigator, som er automatiske benchtop-modeller, der anvendes til multianalyse af platforme inden for bl.a. toksikologi, drug of abuse og meget mere. Biochipteknologien muliggør frigivelse af op til 3640 screeningsresultater på blot én time.
VivaLytic er en platform til molekylær diagnostik, som kan teste både Hi-Plex og Lo-Plex. Med nukleinsyreekstraktion, PCR-amplifikation og en række detektionsmetoder skabes en fuldautomatisk platform. Med den store testpalette er det muligt at analysere med multiplexteknologien inden for bl.a. respiratoriske sygdomme som coronavirus og influenza, kroniske lungesygdomme, seksuelt overførte sygdomme, urinvejsinfektioner og MRSA. VivaLytic vejer kun 15 kg og kan derfor placeres uden for laboratoriet.
Discovery er en fuldautomatisk platform til molekylær og immunoassay-analyse. Discovery består af tre moduler. Modul I til DNA/RNA-ekstraktion, Modul II til multiplex-PCR og Modul III til BioChip-hybridisering og -detektion.
DIESTRO V4r
DIESTRO V4r er et fuldautomatisk instrument til analysering af automatiseret ioniseret calcium. Instrumentet leveres med cap-piercing autosampler med plads til 39 prøver.
Instrumentet kan leveres med præcis de elektroder, som passer til laboratoriets behov: Na+, K+, Cl-, Ca2+, Li, pH og Ca2+ ved pH 7,4. Analysetiden er yderst hurtig med resultatfrigivelse af fx pH, Ca2+ og Ca2+ ved pH 7,4 på blot 1 minut.
Highlights
- Automatisk kalibrering
- Autosampler med cap-piercing
- Manuel eller automatisk sample loading (fra sprøjte, rør eller kapillærrør)
- HD 4 tommers touchskærm med farvedisplay
- Brugervenligt interface og forskellige bruger-ID
- Indbygget stregkodelæser og indbygget printer
- Levey-Jennings chart og Westgard rules
- QC-valideringssoftware med mulighed for indsættelse af flere QC og fleksibelt valg af, hvad der er nødvendigt
- Ekstra stort lager til resultater
- Opkobling via LIS, trådløst, Ethernet og USB
- Opkobling til AQURE middleware via Radiometer, hvor patientprøver og kontroller kan håndteres med forskellige flag
ISE calibration pack
ISE calibration pack er et lukket system, hvor alle væsker efter analyse opbevares i en lukket spildbeholder. Pakken indeholder alle de nødvendige reagenser samt elektroderensevæske og rækker til estimeret 1.000 analyser. Den opbevares ved stuetemperatur og har minimum 1 års holdbarhed.
Ved ca. 100 prøver pr. dag er elektrodernes vejledende levetid ca. 1 år. Elektroderne kan ligeledes opbevares ved stuetemperatur og kan udskiftes af laboratoriet selv.
Til løsningen findes anbefalede kontrolampuller i 3 niveauer. Den lukkede ampul sikrer en stabil pH.
FREND 2.0™ System
FREND 2.0™ er et kvantitativt immunoassay-analyseinstrument, der anvender engangskassetter til in vitro-diagnostiske resultater.
FREND 2.0™ er den nye og forbedrede model af FREND™ med en brugergrænseflade, der giver en mere intuitiv og brugervenlig oplevelse med forenklet navigation og mere overskuelige menuer, så det er nemmere at få adgang til de vigtigste funktioner. Samtidig giver hurtigere databehandling mulighed for hurtigere dataanalyse og generering af resultater.
Highlights
- 8 tommers touchskærm med Windows 10-operativsystem
- QR-kode- og stregkodescanner
- Indbygget termisk printer
- Hurtig kvantitativ immunoassay
- Analyse af små prøvevolumener
- LIS/HIS-kompatibilitet tilgængelig
Enkelte analyser kræver prøveforberedelse. Det klares med et automatiseret pretreatment-modul (AP), som helt automatisk inkuberer og fortynder prøven.











